logo

Smerter – hvad er de, og hvad kan du selv gøre for at mindske dem?

Smerte er en normal reaktion, der har til formål at beskytte dig og sikre din overlevelse.

Den er dit alarm-system, der informerer dig om farer, og som kan være med til at advare dig om eventuelle sygdomme eller situationer du bør fjerne dig fra.

Det ved du sikkert allerede godt.

Når du har langvarige og enerverende smerter, som påvirker hele dit liv og dit aktivitetsniveau, kan det dog være meget svært at bevare overblikket, og troen på, at smerten kan tjene et givtigt formål.

Men selv når dine smerter er kroniske og væmmelige, gør det ondt, fordi din hjerne af en eller anden grund – ofte ubevidst – har konkluderet, at du er i fare og forsøger at beskytte dig.

Tricket er så at finde ud af, hvorfor hjernen er kommet frem til denne konklusion.

 

 

”Smerteintensiteten du oplever er ikke nødvendigvis

proportional med graden af vævsskade.”

 

Der er mange eksempler på, at scanninger kan påvise en høj grad af strukturelle vævsskader som fx diskusprolapser eller slidte led, men hvor personen ikke oplever nogle smerter svarende til disse skader.

Når dette er tilfældet, betyder det, at forandringerne i vævet ikke bliver tolket som en trussel af din hjerne.

Omvendt er en af de store udfordringer for både klienter og behandlere de situationer, hvor klienten fortsat oplever smerte på trods af, at der ikke er nogen vævsskade (længere).

Disse klienter oplever ofte at de bliver opgivet af det etablerede behandler-system, når de ikke respondere på den standardiserede behandling.

Måske får de endda at vide, at problemet er psykisk, og altså udelukkende foregår i hovedet.

En sådan besked kan være hjerteskærende og knusende for et menneske, der dagligt lever i et smerte-helvede.

Hey!

Lad aldrig nogen fortælle dig, at dine smerter ikke er virkelige!

Hvis du oplever dem, er de til stede og dermed virkelige.

 

Har du fået bekræftet, at dine smerter ikke skyldes noget strukturelt i din krops hardware, er målet i stedet at finde ud af, hvor i processen der sker en fejl-kobling.

Når du får at vide, at smerterne sidder i dit hoved, så er dette nu ikke helt forkert.

Smerte lever nemlig i din hjerne.

 

 

Der vil uundværlig være en naturlig psykisk reaktion. Men det er kun én del af det samlede billede.

Fysiologisk opstår smerte, når sansecellerne ude i kroppen (receptorerne) sender et signal til hjernen gennem rygmarven. I hjernen bliver der dannet en samlet konklusion, og hjernen formulerer en smerte-oplevelse, der har til formål at ændre på sitiuationen og beskytte dig mod fare og sikre din overlevelse.

 

 

 

Din hjerne beder dig tage ACTION!

Desværre sker der nogen gange det, at der opstår et såkaldt ”sensorisk mismatch”, hvor hjernens konklusion ikke svarer til det givne behov.

Der kan opstå en overreaktion, hvor hjernen konstant oplever, at du er i fare og kroppens trussels-niveau er uhensigtsmæssigt forhøjet.

Man har i mange hundredvis af år vidst at hjernen spiller en rolle ift. smerter. Tidligere har man dog troet at der var ét afgrænset smertecenter i hjernen.

Moderne neuro-videnskab har dog påvist, at det ikke er ét afgrænset smertecenter. Der er omvendt mange områder involveret i det som benævnes ”smerte oplevelsen”.

 

 

Dette er godt nyt for både klienter og behandlere.

Det giver os nemlig mulighed for at benytte mange forskellige tilgange til smerter.

For optimalt at kunne forstå smerter, er der nogle få teoretiske koncepter, der er nødvendige at præsentere og opsummere:

#1: Smerte bliver produceret i hjernen som en reaktion på, hvad der sker ude i kroppen.

#2: Smerte er et signal om, at det er nødvendigt at handle – tage action!

#3: Smerte er en del af kroppens overlevelsessystem. Alle trusler kan blive opfattet som farlige og resultere i smerte signaler.

Din hjerne kan skabe et smerte-signal som en respons på hvilken som helst stimuli eller situation, der kan true din sikkerhed. Uanset om denne begivenhed er kognitiv, følelsesmæssig eller fysisk. Hvis din hjerne modtage signal om, at du er i fare, kan du opleve smerte som et resultat.

#4: Smerte er individuel og vi reagerer forskelligt på de samme stimuli.

#5: Smerter har mange forskellige output

Da smerte er et aktions-signal, der er designet til at håndtere trusler om overlevelse, vil der opstå et væld af forskellige output, der kan have store konsekvenser for det enkelte menneske på alle niveauer: Dette involverer alt fra den reelle smerte til svimmelhed, nedsat bevægelighed, svaghed, øget spænding, kvalme, hormonel respons, immun respons, forstyrrelser i nervesystemet samt psykiske reaktioner som stress, angst og depression.

Som du kan se, er årsagerne til smerte mange og forholdsvis komplekse.

Gennem træning er det muligt at øge din tolerance over for angsten for smerte og din smertetærskel.

 

Smerte er som sagt hjernens output.

Hvis du ikke får adresseret, hvorledes din hjerne vil have dig til at tage action, vil smerten fortsætte.

Hvis du ignorerer den længe nok, vil den råbe endnu højere ved at blive mere intens.

Indtil den på et tidspunkt bliver det eneste du kan tænke på.

Din hjerne vil hijacke dine tanker for at få dig til at være opmærksom på den pågældende trussel.

I takt med at smerten vokser bliver din viljestyrke mindre.

Lige et par gloser:

Smerte tærskel: Tidspunktet, hvor du oplever smerte. Dette er meget ens hos alle mennesker – uanset køn og fysik.

Smerte tolerance: Hvor meget smerte den enkelte kan udholde. Dette er en skill, der kan trænes. Jo oftere du har været ude og skubbe til dine grænser, jo mere præcist bliver dit kort over, hvad smerte egentlig betyder. Det gør disse mennesker i stand til at fortsætte, når andre med mindre træning for længst er stoppet.

Der er mange effektive mentale stratgier for at udvikle smerte tolerance og håndtering.

  • Skifte fokus. Fokusere på en anden kropsdel, der ikke gør ondt!
  • Løsrive kropsdel. Forestille dig at den smertefulde kropsdel befinder sig over i det modsatte hjørne af, hvor du befinder dig.
  • Følelsemæssig opdeling. Opdel smerten i delelementer og fokuser på den mindst irriterende.
  • Mental bedøvelse. Forestil dig, at du får en indspøjtning med smertestillende i det smertefulde område.
  • Flytte smerten. Flyt smerten fra et område til et andet område, hvor den vil være nemmere at håndtere.
  • Krympe og farvelægge. Visualiser det område, hvor smerten fylder. Derefter lader du smerten krympe samtidig med at du farvelægger den i en munter og ufarlig farve fx limegrøn eller pink. Hold dig fra rød og sort.

Disse redskaber kræver mange gentagelser over tid for at have effekt.

Bemærk, at de mentale strategier både kan benyttes ift. de langvarige uhensigtsmæssige og uønskede smerter, men i høj grad også ift. performance.

Husk, at det er din hjerne du forsøger at omkode.

Der findes – heldigvis – et væld af andre strategier som fx vejrtrækning, bevidst afslapning samt hele den funktionelle tilgang med kostændringer, søvn-optimering, træning og behandling af den egentlige årsag til smerterne.

Kilder:

  • Dr. Eric Cobb: Z-Health “I-phase” og “Stamina”
  • Staehelin m.fl. ”Smerter”
  • Butler & Mosely ”Explain Pain”

Leave a Reply

*

captcha *