logo

Hvorfor har du det så dårligt, efter du har slået dit hoved?

En stor del af mine klienter i Physical Movement, har i de senere år været klienter med erhvervede hovedtraumer og/eller piskesmæld (whiplash).

Det kræver som oftest meget store ressourcer for jer, at opstarte genoptræning.

Desværre er min erfaring, at I i mange regier, ikke får den fornødne vejledning (:)

Om det er fra skadestuen, hvor du får at vide, at du blot skal tage den med ro i et par dage.

Eller om det er fra den kommunale fysioterapi, hvor du bliver sat i gang med at genoptræne den fysiske krop via styrketræning frem for din hjerne.

Der mangler kort sagt specialviden inden for området omkring specifik behandling og genoptræning  af hovedtraumer i Danmark.

Derfor dette blog-indlæg, der forhåbentlig kan kaste lidt lys over fænomenet og giver dig nogle konkrete redskaber i den akutte fase.

Såfremt du er ramt af hjernerystelse eller piskesmæld her og nu, er det sikkert ikke dig, der læser dette, da du sandsynligvis undgår skærme.

Det er i stedet sandsynligvis en pårørende eller bekendt, der læser dette.

Derfor har jeg en bøn til dig, der kender en, der er påvirket efter hovedtraume:

Videresend denne blog til dem.

Læs den evt. højt for dem, da det at læse ofte er noget af det, der forværrer deres symptomer.

Såfremt du er nær pårørende, vil du sandsynligvis også have gavn af at læse videre, da det kan være enormt frustrerende at se en man har kær, ændre adfærd og ikke længere formår det samme som hidtil.

Forhåbentlig kan følgende også kaste lidt lys over årsagerne til dette for dig.

TAK!


Skadesmekanismer

De fleste har opfattelsen af, at hjernen har en fast struktur – nærmest som et blomkålshoved. Dette er dog først tilfældet ved konservering af den døde hjerne.

Den levende og raske hjerne har meget mere konsistens som en blød og glat smøreost.

Ved et piskesmæld (”whiplash”) sker der det, at den bløde hjerne fysisk kolliderer med først indersiden af kraniet. Derefter bliver den slynget tilbage og kolliderer med den bagerste del af kraniets inderside.

Udover dette bliver hoved og nakke udsat de store ”smæld” hhv. bagud og fremad, der ligger udover nakkens normale bevægelighed. Dette medfører ofte en efterfølgende S-formet nakke. Det vil sige at rygsøjlen ændrer sig strukturelt.

Ved en hjernerystelse udsættes hoved og nakke ikke nødvendigvis for smældene bagud/fremad. Til gengæld udsættes kraniets yderside for et højt impact mod den flade hovedet kolliderer med, og den bløde hjerne vil også her støde mod kraniets inderside.

Ved traumatiske hovedtraumer trigger kollisionen kemiske forandringer i hjernen, der medfører hævelse og inflammation af hjernens celler.

Følelsesmæssige følgevirkninger af hovedtraumer:

Ved et hovedtraume bliver vores ”fight & flight” refleks aktiveret, hvilket er det, der gør, at vi i første omgang kommer i sikkerhed.

Problemet opstår, når kroppen og hjernesystemet bliver ved med at køre på overdrive, og fortsat bliver ved med at (over-) registrere, om der er fare på færde, hvilket kan medføre generel og/eller konkret angst for fx at køre bil igen efter en påkørsel.


 Typer af hjernerystelser

Man har defineret 3 forskellige typer af hjernerystelser:

  1. Cervicogenic
  2. Vestibulo-ocular
  3. Global svækkelse af hjernens metabolisme

Ad1. Cervicogenic: Nedsat motorisk kontrol af nakke samt muskeltraume og inflammation.

Dominerende symptomer:

  • Nakke-smerter, stivhed og nedsat bevægelighed af nakke.
  • Hovedpine i baghoved udløst af hovedbevægelser, men ikke ved fysisk aktivitet.
  • Svimmelhed, kvalme, slørret/dobbelt-syn, klodsethed og nedsat balance.
  • Påvirket puls og blodtryk. Det kan både være forhøjet og for lavt – afhængig af, hvilket område i hjernen, der er påvirket.
  • Påvirket søvn (søvnløs/behov for ekstremt meget søvn).

Ad2. Vestibulo-ocular: Dysfunktion af det vestibulære (indre øre) og oculomotore (øjnenes bevægelser) system.

Dominerende symptomer:

  • Svimmelhed, kvalme, påvirket gang, påvirket holdning og generel stabilitet.
  • Slørret/dobbelt-syn, svært ved at følge objekt med øjne, nedsat evne til at stabilisere øjne, transportsyge, lysfølsom, spændinger i øjne eller over øjenbryn og hovedpine udløst af aktiviter, der involvere øjne og indre øre (fx læse).

Ad3. Global svækkelse af hjernens metabolisme: Langvarige fysiologiske ændringer i hjernens celler og blodgennemstrømning.

Dominerende symptomer:

  • Hovedpine udløst af fysisk eller kognitiv aktivitet.
  • Kvalme, periodevis opkastning, lys- og lydfølsomhed.
  • Svimmelhed, udtrætning, koncentrationsproblemer, langsom tale.


Kemiske ændringer ved piskesmæld:

Hjernens og rygmarvens aktive del af immunforsvaret hedder MGC (microglial cells).

MGC reagerer meget hurtigt på infektioner, men er ikke specifikke – de opfører sig som ”en elefant i en porcelænsbutik”.

MGC er ekstremt følsomme for stigninger i kalium-niveauer (K+), hvilket forekommer ved neurologiske skader og ved fejl i natrium-kalium-pumpen.

Hoved traumer og piskesmæld kan beskadige neuroner og derved aktivere MGC.

Symptomer på øget MGC aktivitet:

  • ”Brain fog” 
  • Alt er en mental anstrengelse
  • Upassende følelser
  • Frustration, irritation
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Dårlig søvn
  • Følelse af at livets passerer forbi

 

 

 


Akut håndtering af hjernerystelse/piskesmæld:

 

 

  • Tag på skadestuen med det samme – lige meget, hvordan du har det! Få traumet registreret ift. videre behandling samt evt. forsikring. Og nej, du må ikke selv køre på skadestuen i bil. Husk, at adrenalinen kører og lige meget, hvor vigtig en aftale du har, er der ingenting, der er vigtigere end dit helbred.
  • Kontakt din ulykkesforsikring, og informer dem om traumet.
  • Undlad at søge vejledning/information gennem online patientgrupper.
  • I de første 24 timer efter et hovedtraume, kan faste dæmpe aktiviteten af MGC og derved sænke inflammation. Derefter er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, og konstant sikre tilstrækkelig med brændstof til hjernen i form af kulhydrater som ilt gennem vejrtrækning.

 

 


Fase 2 håndtering af hjernerystelse/piskesmæld:

  • Undlad at ryge, indtage alkohol, undlad at bruge parfume, indtage store mængder kød, overdreven brug af alle typer skærme samt overtræning.
  • Undlad indtag af ”exicitotoxiner” (neurotransmittere, der medfører celledød): Dette er bl.a. aspartam og alle typer energidrikke. Desuden smagsforstærkeren ”glutamate” (”det 3. krydderi”) samt HVP, der findes i færdiglavede bouillioner, saucer og soya.
  • Kostmæssige overvejelser:

–  Sænke inflammation: Omega-3 (1000 mg EPA/dag).

– Stimulere hjernens ”energi-fabrikker” (mitochondrier): Q10 (100 mg/dag).

– Sænke kroppens stress/uro: Magnesium (2-300 mg/dag).

  • Undlad fysisk og mental stress/udmatning.
  • Få masser af søvn og hvile. 
  • Ved spændinger i øjne/pande og ved kvalme og hovedpine, kan der være god effekt af af hvile/sove med en yoga-øjenpude.
  • Undgå nye problemstillinger! Efter et hovedtraume, er hjernen og nakken meget sårbar og der er en øget risiko for nye traumer. Undgå derfor alle aktiviteter, hvor du har den mindste risiko for atter at slå dit hoved.
  • Begynd så tidligt som muligt at rehabilitere nervesystemet under kyndig vejledning, men vær meget opmærksom på udtrætning.

 

Sørg for, at din behandler har erfaring med hovedtraumer: Det kan være fatalt at blive masseret eller manipuleret af en behandler uden den fornødne viden om din tilstand.

Du skal naturligvis være velkommen ved Physical Movement. Alternativt kan du fx søge en Z-Health behandler, der geografisk er tættere på dig:

http://zhealtheducation.com/find-zhealth-trainer/ 

 

Ligeledes kan jeg anbefale kiropraktor Thea Geelbak ved Ørestadens Kiropraktorer, der ligeledes er efteruddannet inden for funktionel neurologi:

http://www.orestadkiropraktiksundhed.dk/kiropraktor-thea-geelbak

 

Rigtig god bedring!

 

Leave a Reply

*

captcha *