Hvorfor jeg vil råde dig til at overveje en ekstra gang, om du skal lade dig tatovere!

Jeg er vild med tatoveringer!

Tatoveringer, der vel at mærke er kunstnerisk udført. 

Men følgende lille oplevelse fra i dag, vil måske få dig til at tænke dig om en ekstra gang, før du lægger rygstykker eller andre kropsdele under nålen:

En af dagens klienter var en mand først i 30’erne, der altid har trænet meget.
Han henvendte sig oprindelig til mig med problemer i sin ene balde under squat (det har vi ordnet).

På grund af vores fælles kliniske ræsonnering og kortlægning af hans krops historier, var han kommet i tanke om, at han de sidste 10 år ikke havde kunnet spænde sin højre lægmuskel. 

 

Nå ja. Det kan skyldes så mange ting. Heldigvis var klienten selv hurtig – træk op i sit bukseben, og fremviste den flotteste tatovering, der smøg som om højre underbens yderside og ned over fodens forside.

“Jeg har så mange problemer med krampe i mine underben… Da jeg fik lavet den her, måtte vi opgive at gøre den færdig, da min fod blev ved med at krampe op her.” Derefter laver han en perfekt afgrænsning af den skinnebensmuskel, der bl.a. flexer ankelleddet…

Hmm.

Jeg tester derefter den store lægmuskel, som han fortæller, at han ikke kan fremkalde selv. Den er fuldstændig lige som flødeskum… Ingen spænding i vævet overhovedet.

Jeg undersøger derefter hans tatovering for ømme områder, og lige midt i et af kunststykkets største områder, er vævet byldeømt.

Jeg løsner området og re-tester den underspændte muskel. 
A.k.a. Neurokinetic Therapy.

BOOM!

Fuld aktivering for første gang i 10 år.

Kort forklaring: 
En tatovering er et påført sår, der danner arvæv. 
Arvæv er den største synder inden for kompenseringer – det hiver og trækker vævet i retninger, det ikke meningen det skal bevæge sig i.
Da min klient har fået lavet sin tatovering, har hans krop forgæves forsøgt at få ham til at stoppe sit foretagende ved at krampe op. 
Det lykkedes i sidste ende, men først da det var for sent, og skinnebensmusklen var blevet påført det arvæv, der har hæmmet hans lægmuskel i at blive aktiveret optimalt.

Konklusion:
“Everything matters!” – og tænk dig rigtig godt om, før du lader du tushe!

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement