logo

Anatomy in Motion (AiM)™

AiMAnnika er uddannet i den fulde uddannelsesrække (modul 1-3) i Dublin 2014-15.

 

AiM er grundlagt af Gary Ward, og er en protokol til at evaluere, korrigere og optimere vores gang-cyklus samt samspillet mellem kroppens ca. 206 knogler og hundredvis af led.

 

 

 

 

Gennem et dybdegående analyse-redskab, kaldet “Flow Motion Model”, kortlægger vi leddenes bevægelser i hver af gang-cyklussens 6 faser fra isse til fod:

1) Strike: Hæl-isæt

2) Suspension: Load og stødabsorbering

3) Transition: Forflytning af vægtbæring fra yderside til inderside af midtfoden

4) Shift: Det tidlige hæl-løft

5) Propulsion: Afsæt

6) Swing: Afsæt-benet svinges frem uden kontakt til underlaget for atter at udføre et strike (hæl-isæt) og cyklusen gentager sig selv ved fortsat bevægelse.

Modellen observerer, hvad der sker – eller endnu vigtigere: hvad der ikke sker! – i hele kroppen gennem hvert skridt vi tager, for at opklare, hvor vi skal finde årsagen til smerte og/eller påvirket ydeevne.

Ved at introducere kroppen til de planer den har til rådighed, men ikke benytter, øges den optimale bevægelse – og herved performance, mobilitet og stabilitet.

Med stor sandsynlighed har du oprindelig bevæget dig optimalt. Selv om det måske er meget længe siden.

Kroppen er klog!

Hvis den bliver præsenteret for et allerede etableret bevægelsesmønster, der er mere hensigtsmæssigt end det nuværende, vil den på sigt vælge det mest hensigtsmæssige. Også selv om det er blevet lidt “støvet”.

Du kan betragte dine bevægelsesstrategier som kroppens “software”. Hvis der er kommet “virus” på “harddisken” vil dette sænke kroppens processer og ydeevne. AiM er anti-virus-programmet, der virker som den store “Reset”-knap.

“Reset-knappen” er kraftigt forstørrede gangfase-specifikke 3D eccentrisk loadede bevægelser, der tager udgangspunkt i Flow Motion Modellen.

Du vil typisk få kortlagt de 1 eller 2 faser, der har størst indflydelse på din krops ydeevne, og få udførelsen af disse ordineret som dine lektier. Disse skal udføres hyppigt, for at din hjerne har de bedst mulige vilkår for at genkende disse faser og genindføre dem reflektorisk under din gang.

Du kan evt. se mere om AiM og Gary Ward her:

https://www.youtube.com/watch?v=ouJHBAKLxGU

Leave a Reply

*

captcha *