Jeg er uddannet i den fulde uddannelsesrække inden for Anatomy in Motion (AiM) (modul 1-3) i Dublin pr. 2014.
AiM er grundlagt af Gary Ward, og er en protokol til at evaluere, korrigere og optimere vores gang-cyklus samt samspillet mellem kroppens ca. 206 knogler og hundredvis af led.
Gennem et dybdegående analyse-redskab, kaldet “Flow Motion Model”, kortlægger vi leddenes bevægelser i hver af gang-cyklussens 6 faser fra top til tå.
Modellen observerer, hvad der sker – eller endnu vigtigere: hvad der ikke sker! – i hele kroppen gennem hvert skridt vi tager, for at opklare, hvor vi skal finde årsagen til smerte og/eller påvirket ydeevne.
Ved at introducere kroppen til de planer den har til rådighed, men ikke benytter, øges den optimale bevægelse – og herved performance, mobilitet og stabilitet.
Med stor sandsynlighed har du oprindelig bevæget dig optimalt. Selv om det måske er meget længe siden. Kroppen er klog!
Hvis den bliver præsenteret for et allerede etableret bevægelsesmønster, der er mere hensigtsmæssigt end det nuværende, vil den på sigt vælge det mest hensigtsmæssige. Også selv om det er blevet lidt “støvet”.
Du kan betragte dine bevægelsesstrategier som kroppens “software”. Hvis der er kommet “virus” på “harddisken” vil dette sænke kroppens processer og ydeevne. AiM er anti-virus programmet, der virker som den store “Reset”-knap.
“Reset-knappen” er kraftigt forstørrede gangfase-specifikke 3D eccentrisk loadede bevægelser, der tager udgangspunkt i Flow Motion Modellen.
Du vil typisk få kortlagt de 1 eller 2 faser, der har størst indflydelse på din krops ydeevne, og få udførelsen af disse ordineret som dine lektier. Disse skal udføres hyppigt, for at din hjerne har de bedst mulige vilkår for at genkende disse faser og genindføre dem reflektorisk under din gang.
Du kan se mere om AiM og Gary Ward her.
Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement