logo

”THE MYSTERY IS IN THE HISTORY!”

Ting skal gå stærkt.
Ting skal være effektivt.

Det er ikke altid de 2 ting hænger sammen.

Jer, der har været eller er klient hos Physical Movement ved, hvor meget tid vi bruger på at gennemgå din sundheds-historie.

Dette er ikke kun ren hygge-snak.
Det er for at gøre dit forløb så effektivt som overhovedet muligt.

Jeg har inden for blot de sidste par dage haft flere førstegangs-klienter med langvarige problemstillinger, der tidligere har forsøgt sig med lidt af hvert ift. behandling.

Med kravet om hurtige forløb, kan der dog gå værdifulde informationer tabt.

Det betyder, at ingen tidligere har fundet det relevant at adressere sammenhængen mellem fx:

?En langvarig smerte- og bevægelsesproblematik i en skulder & det styrt, der forårsagede en brækket ryghvirvel, et utal af brækkede ribben og en punkteret lunge.

?En langvarig irriteret achille-sene & en sprængt blindtarm.

?En nakke-problematik & en hals-operation, der resulterede i en aflåst kæbe.

Og jeg kunne blive ved.

Selv som “lægmand” er det ikke overraskende, at disse tidligere episoder har betydning for tilkomne problemstillinger.
Men hvis tiden til dette – til tider – detektiv-arbejde aldrig bliver afsat, vil det som oftest spænde ben for fremgang.?

Det er aldrig dit ansvar alene som klient, at komme med disse oplysninger.

Det er din behandlers ansvar og opgave at bruge tiden samt spørgeteknikker til at få afdækket disse sammenhænge.

Dette kan være en udfordring, hvis der er afsat 15-30 min. til en førstegangs-konsultation.

Især når klienten ofte har en forventning om, at der skal iværksættes en behandling efter det første møde.

Jeg håber, at det nu giver mening for dig, hvorfor jeg bruger så lang tid på at spørge ind til tidligere skader, operationer, sygdomme, udviklingstrin etc. ???

Leave a Reply

*

captcha *