Premiere på bloggen

Premiere på bloggen

 

Sikke en søndag.

Det er den 1-dec-2013, hvilket betyder, at Physical Movement går i luften med vores spritnye blog.

Den vil fremover bliver opdateret ca. 1 gang om ugen, hvis vi har noget på hjertet (tro os – det har vi!).

Bloggen vil omhandle rehabilitering og funktionel træning. Emnerne vil i høj grad komme til at tage udgangspunkt i, hvilke problemstillinger vi oplever i klinikken.

Jer, der allerede har været en tur forbi klinikken ved, at det er vigtigt for Physical Movement, at du som klient oplever, at du indgår i et team. Det er vigtigt, at du forstår, hvad årsagen er til, at din krop ikke har bevæget sig hensigtsmæssigt, og hvordan du undgår at komme i samme situation igen.

Det er målsætningen, at denne autencitet går igen i bloggen. Bloggen vil derfor være i et sprog og en tone, hvor alle skal kunne være med.

Vi ønsker ikke at sprede om os med fagtermer, der automatisk frasorterer en stor del af læserne, og udfordrer overførbarheden til egen træning og situation.

Bloggen skal være for alle – uanset faglig baggrund.

Målet er ligeledes, at du lærer noget af bloggen – den vil omfatte guldkorn, potente tricks samt nyheder om nye ydelser og produkter.

For eksempel vil du allerede i næste uge kunne læse om, hvorfor vi ofte finder, at årsagen til (invaliderende) daglig hovedpine meget tit skal findes i et sæt inaktive hoftebøjere…

 

 

Offentliggørelse af atleter, 

der bliver sponsoreret af Physical Movement i 2014

 

Den 1-decemeber er ligeledes dagen, hvor ansøgningsfristen udløb for de atleter, der vil blive sponsoreret med fysioterapi i 2014.

Aller først skal lyde et STORT og ydmygt TAK for alle de seriøse og gennemarbejdede ansøgninger, der er blevet ved med at tikke ind i indbakken!

Det bliver yderst interessant at følge udviklingen af CrossFit i Danmark gennem de kommende år, når vi besidder så mange talentfulde atleter med store ambitioner.

Afgørelsen har ikke været nem, og vi ville foretrække, at vi kunne tage jer alle under vores vinger, og hjælpe jer med at indfri jeres målsætninger.

Det er desværre kun en mulighed i den ideelle verden.

 

Vores valg er faldet på følgende atleter:

 

CrossFit atlet

SARAH LINDASDATTER TROELSEN KRARUP

Sarah Lindasdatter Troelsen Krarup, fit as f*ck, CrossFit, Physical Movement, Sponsorat, Butchers, Regionals

www.sarahsdailytraining.com

www.fitasf.com

 CrossFit atlet

NICOLAI SJØGREEN

Nicolai Sjøgreen, CrossFit, Physical Movement, Sponsorat, Butchers, Regionals

 https://www.facebook.com/SjogreensWodBlog

Bodyfitness atlet

MICHELLE LYSTER

Michelle Lyster, Bodyfitness, sponsorat, Physical Movement, DBFF, Newcomers 2013, DM 2013, DM 2014

Vi GLÆDER os til at komme i gang med samarbejdet i det kommende år!

 

//PHYSICAL MOVEMENT

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement