”Jeg ved ikke, hvad det er du har gjort, men det har virket!”
… var feedback´en fra én af forrige uges klienter.
Hun var kommet ind med højresidige smerter i lænd, hofte og balle gennem de sidste 7 år.
Jeg så hende første gang ultimo august og efter en grundig gennemgang af hendes krops historie, kunne vi bl.a. konstatere, at lænden siden barnsben havde været hendes ”weakpoint”:
Det at slendre stop’n’go under shopping eller sightseeing har altid været problematisk.
Derudover kunne vi bl.a. kortlægge en hjernerystelse ifm. et cykelstyrt uden hjelm for 20 år siden.
Målet var der ingen tvivl om:
Et brændende ønske om, at kunne løbe regelmæssigt 3 gange om ugen uden smerter.
Efter blot en enkelt konsultation og deraf individualiseret genoptræning i 2 uger, faldt ovenstående (overraskede) bemærkning, og resultatet fornægter sig ikke:
- Den igangsatte løbe-træning var blevet passet til punkt og prikke uden smerter og endda øget distancen fra 3 til 5 km pr. tur.
- Som en bonus kunne berettes om en 10 km gåtur med familien uden problemer, hvilket normalt ville være en stensikker garanti for udtrætning og irritation i lænd og hofte.
Nu spørger du måske:
Hvilke magiske hofte-øvelser eller anden voodoo har vi udført?
Svaret er:
Ingen hofte-øvelser og ingen passiv behandling overhovedet!
Derimod viste den indlende undersøgelse, at hun havde en forskubbet midtlinje mod højre side – sandsynligvis grundet det gamle hovedtraume.
Dette gjorde, at højre hofte konsekvent blev overbelastet i stående, gående og løbende.
Dette blev fikset vha. målrettet vestibulær træning. Dvs. stimulering af kroppens indre øre – altså vores “GPS”.
Ligeledes blev der observeret en markant nedsat bevægelighed over øvre ryg:
Rygsøjlen er én integreret enhed.
Så snart du har ét område, der ikke performer optimalt, vil det påvirke den øvrige rygsøjle.
Dvs. at hvis du fx ikke kan bøje bagover i brystkassen, og derved aktivere de store rygmuskler, jamen så gør du det bare i lænden i stedet, hvilket skaber overbelastning af området.
Boom!
En kompensations-strategi er skabt.
Der er absolut intet i vejen med kompensations-strategier.
Faktisk er det ofte det, der gør, at vi kan løse kroppens bevægelses-opgaver, og sikre, at vi kan komme ud af sengen om morgenen.
Problemet opstår, hvis kompensationen bliver vores første-valg, og kroppens software tror, at dette er den optimale måde at bevæge sig på.
Resultatet vil blive nedsat performance, slitage og smerter.
Øv!
Derudover kunne vi bl.a. konstatere nedsat koordination over venstre arm.
Der var ingen ”smoking gun” ift. årsagen til dette. Dvs. der kunne ikke berettes om en strukturel skade i form af fx brud, overbelastning, operation el.lign.
I den funktionelle neurologi arbejder vi med begrebet ”opposite joints”:
Det betyder, at vi har led, der spejler hinanden.
Prøv at gå eller løbe og læg mærke til, hvad din højre hofte og venstre skulder gør under funktionen:
De gør det samme: Når du fører højre hofte frem, vil du ligeledes føre venstre arm frem som et stort X.
Hvis du under en løbetur ikke har et optimalt arm-sving med din venstre arm, vil du blive nødt til at gøre noget andet i det store X, der dannes mellem kroppens 2 sider.
Dvs. at der er en øget risiko for, at du vil overbelaste din højre hofte, hvis din venstre skulder ikke bevæger sig optimalt.
Og så gemmer vi historien om den direkte neurologiske sammenhæng mellem venstre sides koordination og højre sides refleksive stabilitet.
Behøver jeg fortælle, at klienten også fik en øvelse for koordination af sin venstre skulder?
That’s it!
Interventionen havde virket efter hensigten, og resultatet var en glad glad klient og et smukt samarbejde.
