Årsagen til, hvorfor dit greb er så vigtigt
Svaret er NEJ!
Du skal aldrig (som i ALDRIG) bruge “monkey grip” (tommelfinger over barren), når du træner – med mindre du har et brændende ønske om at ødelægge dine skuldre og blive ugentlig gæst hos undertegnede eller en anden behandler det næste halve års tid!
Det er vigtigt at overveje, hvilket greb du bruger i forskellige sammenhænge for at øge din effektivitet og performance under udførelsen af dit løft samt for at optimere din sikkerhed, og derved forebygge skader.
Som sagt kan jeg ikke anbefale dig at bruge monkey grip (meget mere om det lige om lidt).
Derimod kan jeg anbefale dig:
- Hook Grip
- “Over under grip” ifm. tunge dødløft
- Tommelfinger rundt om barren
Som nogen af jer måske har bemærket, så er jeg selv blevet en hyppig deltager på WOD i en unavngivet box på Amager.
Når jeg ikke lige selv er ved at hoste lungerne op, pive over tilsyrede balder eller bande over de pokkers double unders, har jeg en enestående mulighed for at se, hvordan I bevæger jer, når pulsen er høj og uret tæller.
Det er GULD værd!
Generelt skal I have ros! I er stærke og fornuftige.
Men.
Jeg ser én rigtig kedelig tendens:
I glemmer at holde FAST på bar/barbel/kettlebell!
Når du træner har du altid grundlæggende 2 valg:
1) Du kan bruge din sunde fornuft – træne funktionelt og blive STÆRK uden skader
eller
2) Du kan lade dit ego overdøve fornuften, få nogle få vanvittige reps. – og allerede nu bestille en fast ugentlig tid til behandling til et godt stykke ind i sommeren 2014.
Valget mellem 1) og 2) er naturligvis retorisk…
Du må aldrig aldrig aldrig slippe dit greb under udførelsen af pullups, toes 2 bar, swings etc.! Med mindre du hedder Froning til efternavn, lever af CrossFit og regner med at slutte i top 3 til Games til sommer, skal du acceptere, at du er motionist og ikke er udødelig.
Der er absolut ingen logisk forklaring på, hvorfor man skal slippe sit greb under fx swings. Hvis du tænker: “jeg syrer til i mine underarme, så jeg må hellere lade være med at holde så fast”, er det det stik modsatte du skal gøre: Du skal holde endnu bedre fast!
Når du aktiverer dine gribe-muskler i hænder og underarme, får du aktiveret musklerne i hele din bagerste arm-kæde (vi har snakket om de her kæder før – nu får I dem igen).
Det vil sige, at du stabiliserer din øvre ryg – og dermed dit skulderled, nakke og lænd, når du tænder musklerne i dit greb. Hvis du derimod slipper eller løsner grebet under bevægelsen, slipper du også aktiveringen af din øvre ryg.
Tror du selv det er særlig smart?
(Dette spørgsmål var ligeledes retorisk).
Svaret er naturligvis NEJ!!
I og med, at du holder korrekt, får du desuden udadroteret dit skulderled – dvs. torqueret skulderleddet, hvilket endnu en gang betyder en aktivering af din øvre ryg (jeg håber, at I begynder at se den røde tråd).
K-Starr fra Mobility WOD fortæller her om fordelene ved at få din tommelfinger under barren og opretholde et fast greb:
“When athletes opt to go without a thumb around the bar, they do so because the bottom ( of the shoulder position) is more comfortable than with the thumb over . What is happening in these situations is that using your thumb actually creates a greater potential for torque development at the shoulder, and not using the thumb-over position allows for more internal rotation of the shoulder in the overhead position.”
Kelly Starrett, DPT, Mobility WOD
Derudover er der selvfølgelig hele sikkerheden bag nedprioriteringen af et korrekt greb.
Lige meget, om du er klog og stærk og træner strickt, eller du vælger at kippe under pullups/K2E/T2B, vil der være en (for) stor risiko forbundet med ikke at holde din tommelfinger under baren, og du vil risikere at flyve ud af baren midt i et voldsomt kip.
Luftbåren…
Det er ikke cool – fordi “what goes up must come down”… HÅRDT!
Vær sød, at undgå at blive ét med gulvet, og placer den tommelfinger under baren – og hold fast!
Det er denne situation vi for alt i verden vil undgå: http://www.youtube.com/watch?v=HOds38c4YNQ
BONUS
En lille fin og korrekt gennemgang af K2E/T2B af ingen ringere end Chris Spealler (I ved ham der, der blev nr. 3 ved Games i 2010, og som bl.a. dødløfter 420 lb og kan køre 106 unbroken pullups…).
Han er værd at lytte til!
http://www.youtube.com/watch?v=IJZpz5C1dAA