WAUW!!
Til sammen er vi 376 certificerede NKT (Neurokinetic Therapy) behandlere i VERDEN!
Fysioterapeut Annika Nielsen er den eneste danske autoriserede fysioterapeut med certificerede NKT færdigheder.
Jeg er så stolt og så ydmyg over at være en del af dette internationale fællesskab, der består af andre fysioterapeuter, kiropraktorer, personlige trænere, læger og massører
Jeg har aldrig tidligere mødt så stor interesse for at holde et skyhøjt fagligt niveau samt et oprigtig engagement og hjælpsomhed faggrupper imellem.
Jeg har mange uddannelser inden for håndværket fysioterapi:
• “De 3 klassiske M’er” (McKenzie, MT, Mulligan)
• Medicinsk akupunktur
• Idrætsfysioterapi
• Diverse korrektioner/
Jeg er desuden fitnessinstruktør, pilates instruktør og personlig træner med +10 års erfaring inden for undervisning
Etc. etc. etc…
Alle sammen ganske “udmærkede” redskaber i min værktøjskasse.
Men jeg var dog aldrig helt tilfreds…
Syntes tit, at det virkede som om jeg kun fik krattet i overfladen på mine klienters problemstillinger (jeg ved nu, at det havde jeg helt ret i!).
Det var derfor uden de helt store forventninger, at jeg i sommeren 2013 påbegyndte min videns-rejse ind i et nye område: Neurokinetic Therapy.
For at være helt ærlig, regnede jeg nok blot med, at dette ville blive endnu et nyt redskab i min imaginære værktøjskasse.
Uh, jeg tog så gruelig fejl!
På den helt rigtige og gode måde!
NKT har taget mig med storm!!
Ved hjælp af NKT har jeg mulighed for at afdække ÅRSAGEN til dine smerter og/eller dysfunktioner, og meget præcis sætte ind med de korrekte tiltag. I stedet for at lindre dine symptomer.
Ved hjælp af NKT kortlægger vi sammen, hvilke bevægelser, der ikke fungerer som de skal, og hvilke kompensations-strategier din hjernes motoriske kontrolcenter har været nødsaget til at skabe, anvende og fastholde for at passe på dig og din krop.
Det er hverken voodoo-magic eller NLP.
Det er plain fysiologi og motorisk kontrol!
Jeg er meget stolt af at være fysioterapeut.
Men jeg er på ingen måde “klassisk dansk” i min undersøgelse og behandlingstilgang.
Det vil sige, at hvis du tidligere har gået ved fys i Danmark, vil du få en meget anderledes oplevelse ved et forløb hos mig.
Jeg kan dog ikke hjælpe alle.
Der vil altid være nogen, som jeg bliver nødt til at meddele:
“Desværre. Jeg har ikke det rette redskab til at hjælpe dig med dine udfordringer. Men jeg vil meget gerne hjælpe dig videre til nogen som kan!”
Min politik er som følger: Der skal være effekt efter 3 gange, ellers er jeg som sagt ikke den rette behandler med det rette værktøj til lige netop din problemstilling.