Spændt og støjende kæbe

jaw anatomy”Pop-pop-pop”… Kender du lyden fra din kæbe hver gang du tygger i et æble? Gaber lidt ekstra højt? Eller er det noget du ved, at du kan få din kæbe til at sige på kommando? Eller ved du at du holder din kæreste vågen, fordi du skærer tænder om natten – eller du selv vågner med hovedpine og/eller ømme gummer?

Det er måske noget du har vænnet dig til.

Måske er det noget du har spurgt din tandlæge om.

Måske har tandlægen svaret at alt er i den skønneste orden. Eller ordineret en bideskinne for at skåne dine tyggeflader.

Måske har du haft deciderede traumer direkte på eller omkring din kæbe – evt. ifm. sportsgrene som MMA og boksning eller ifm. traumer som trafikulykker – herunder whiplash – eller slåskamp. Måske har du haft bøjle som barn.

 

MMA

 

 

Vores kæbemuskulatur er kroppens stærkeste muskel, jaw strengthnår man udregner areal ift. kraft udøvet mod et eksternt objekt.

Den er altså både stærk og gennem sit samarbejde med hjernestammen en vigtig komponent ift din motoriske kontrol – herunder stabilitet og balance.

Din kæbe er en såkaldt globalt kompensator, og kan kompensere for alt fra baller, din bækkenbund og din kerne til dine dybe nakke-muskler, der skal sørge for at dit hoved balancerer på din nakke etc. etc. etc.

Din kæbe er ikke ”the bad guy”, fordi den er spændt!

Det er højst sandsynlig den, der holder sammen på dig gennem kompensering for nedsat motorisk kontrol = instabilitet et andet sted i kroppen.

Prøv at betragte dem du træner med, når der skal løftes tungt:

Hvis deres vejrtrækning og opspænd ikke er optimalt, vil de clenche og bevæge kæben frem og tilbage i et forsøg på at opnå stabilitet.

 

Kæbeproblematikker (TMJD = TemporoMandibular Joint Dysfunction) er ofte biomekaniske, men kan også have en psykisk årsag og/eller komponent. Undertrykt vrede og/eller stress kommer ofte til udtryk i at ”bide tænderne sammen, tage sig sammen og fortsætte fremad” = ”clenching”.

I sådanne tilfælde vil det være uundværligt at adressere den gennem stress-håndtering. Dette kan ske individuelt på det meget jordnære plan gennem at sørge for at du får opfyldt alle fysiologiske behov som tilstrækkelig søvn/hvile, sund kost og motion, vejrtræknings-øvelser etc. I nogle tilfælde skal der terapi som fx EMDR til, hvis der ligger underliggende traumer som fx posttraumatisk stress bag din clenching.

stress håndtering

 

Advarsel!

Jeg ser ofte, at selv åbenlyse kæbe dysfunktioner aldrig er blevet korrigeret eller adresseret på trods af, at du har haft klippekort ved andre behandlere.

Det er ikke så godt, men så kan vi i det mindste starte fra scratch.

Jeg ser desværre også klienter, der er gået til behandlere og fået ”løsnet op” i deres kæbemuskulatur – uden at man har kortlagt, HVORFOR denne muskulatur har behov for at spænde op.

Som altid, når vi snakker kompensations-strategier, er der altid en grund til at muskulatur er overspændt. Den er det, fordi kroppen ikke har noget andet valg, og du bruger din kæbe og dit bid til at kompensere for manglende stabilitet et andet sted i kroppen – oftest omkring din nakke og/eller bækken.

Hvad tror du der sker, når du ligger dig på briksen til 30 min. intens kæbe-massage med det formål at gøre din muskulatur blød som smør – men du undlader at stabilisere den inaktive muskulatur omkring de instabile områder?

Eller hos et menneske, der i forvejen hænger i neglene for at få livet til at hænge sammen – og ikke får nogle redskaber til at håndtere din stress?

Hvad tror du der sker hos en styrkeløfter, der har sit clench som en stor del af sit opspænd, når han max-løfter?

Powerlifter - clenching

 

Jep. Katastrofen er uundgåelig…

Du får ondt!

Fysisk og/eller i livet.

Og er direkte på rette kurs mod en krop, der desperat må finde nye kompensations-strategier for at undgå at du går i stykker.

Det er ikke altid det lykkes i tide. Derfor får jeg desværre ofte klienter på briksen, der har fået ondt i en skulder/nakke/lænd etc. efter at de har fået masseret deres kæbemuskulatur.

Gør dig selv en tjeneste:

Spørg altid ind til din massørs/kiropraktor/osteopats/fys’ arbejde, hvis denne begynder at massere eller korrigere din kæbe, og sørg for, at få din kæbe undersøgt og korrigeret i relation til resten af din krop og bevægelsessystem.

 

”Do not loosen for no reason!”

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement