Mon ikke både du og jeg kender til den der spændte og smertefulde “knude” bag skulderbladet?
Den man bare har lyst til at få trykket godt og grundigt på?
Og som kan give søvnløse nætter, og noget nær umuligt at gå med rygsæk?
En af mine klienter fra et tidligere forløb, kom i går ind med lige præcis sådan en bag sit højre skulderblad.
Den havde været til stede i op mod 4 måneder, og var efterhånden konstant til stede, og var nu også begyndt at give ham problemer under styrketræning ifm. pres over hovedet.
Han havde på egen hånd selv forsøgt at afhjælpe problemet med stræk og selv-massage samt stabiliserende øvelser for øvre ryg.
Cadeau for den indsats!
Problemet var dog uforandret.
“Jamen Annika, hvad er det magiske fix for denne universelle problemstilling??”
Svaret er, som altid, at det kræver en individuel undersøgelse.
Da der efterhånden var gået 3 år siden jeg sidst så min klient, udførte vi det fulde 10.000 km eftersyn.
Det vil sige, at vi startede globalt med at teste alle de store funktioner og strukturer:
Lige fra en gang-analyse til test af balance samt bevægelighed over rygsøjle og koordination af både arme og ben.
Som ventet fandt vi lidt småting.
Der er ingen af os, der performer 100 % efter bogen 100 % af tiden.
Langtfra.
Min opgave som behandler er, at vurdere, hvor højt oppe i hierarkiet disse dysfunktioner befinder sig.
Dvs. at kunne konsekvens-beregne, hvilken indflydelse de har på resten af kroppens systemer.
Efter den globale undersøgelse gik vi videre med den lokale undersøgelse af højre skulder og skulderblad i form af test af bevægelighed og stabilitet af skulderblad.
Alt var umiddelbart “fint”.
“Fint” fordi det jo i virkeligheden er underordnet, hvad jeg finder i den i objektive undersøgelse, hvis der er subjektive symptomer.
Det betyder blot, at der ikke er noget i vejen med de testede strukturer.
I dette tilfælde ingen tegn på afklemning eller anden irritation i det store skulderled samt fin muskulær kontrol af skulderbladet.
Som en flyveleder en gang pointerede:
“Du laver jo fejlsøgning på samme måde som når vi klargører flyene!”
Ja, lige præcis.
Andet vil oftest være spild af tid.
Vi gik derfor videre med de muskulære test.
Ikke styrke-test, da de ikke fortæller særlig meget andet end hvor god mine klienter og jeg er til at lægge arm mod hinanden. Altså den relative styrke.
Nej, som vanlig brugte vi Neurokinetic Therapy (NKT) for at kortlægge, hvor god aktivering og motorisk kontrol der var omkring torso/øvre ryg og øvrige arm-linie.
BOOM!
Dér fandt vi problemet.
Højre triceps modtog stort set ingen aktivering.
Triceps har bl.a. ansvaret for at du kan strække din albue ud under pres-øvelser.
Ikke noget at sige til at det efterhånden var blevet noget af en udfordring at lave pres-over-hovedet øvelser!
Under NKT-undersøgelsen kom min klient i tanke om, at en gamle overbelastnings-skade i højre underarm var sprunget op ifm. job-skifte i sommers…
Tror du at der var en forbindelse?
You bet!
Efterhånden kunne vi forbinde undersøgelses-punkterne, og frem kom det fineste billede på årsagen til problemet:
- Højre triceps demonstrerede lav muskulær aktivitet. Dette skyldtes bl.a. lidt klemt nervevæv af nerven, der bl.a. forsyner triceps og underarm.
- I kroppens arm-kæde er triceps direkte funktionelt og strukturelt forbundet med underarmens strække-muskel samt de dybe muskler mellem skulderblad og rygsøjle.
- Som en kompensations-strategi har kroppen valgt at hjælpe triceps ved hjælp af den ømme knude bag skulderbladet samt “bøffen” i højre underarm. Dette har fungeret “fint”. Sikkert i længere tid. Der kommer bare en regning på et eller andet tidspunkt i form af smerte og nedsat performance.
Det betyder at min sundhedsfaglige vurdering var, at årsagen til smerterne primært var lokal og ikke hverken global eller strukturel – dvs. vi skulle hverken finde årsagen i fx hoften eller mistænke at noget var gået i stykker.
Resultatet blev en skræddersyet træningsplan bestående af:
- Nerve-mobilisering af den klemte nerve.
- Mobilisering af det ømme område bag skulderbladet.
- Aktivering af den underaktive triceps.
That’s it!
Så “simpelt” – og alligevel så stort et puslespil, da ingen kroppe eller historier er ens.
Der er uendeligt med mulige årsager til lige netop dine udfordringer.
Derfor kræver alle problemstillinger en individuel undersøgelse og skræddersyet træningsplan.
