Dig og din hjerne #5: Hjernestammen

Vi bevæger os længere og længere ind i din hjerne!
De 2 sidste indlæg har handlet om din rygmarv (”spinal cord”) og din lillehjerne (”cerebellum”).
Dette indlæg omhandler din hjernestamme – eller ”brainstem”.

 

Som du kan se på billedet, er dette din forlængede rygmarv og den er lokaliseret foran din lillehjerne.

 

Hjernestammen består af i alt 3 forskellige områder:

 

  • Mesencephalon
  • Pons
  • Medulla

 

Desuden befinder dine 12 kranie-nerver sig i hjernestammen.

 

Som helhed har din hjernestamme bl.a. stor indflydelse på din krops-holdning.

 

90 % af din krops-holdning bør være refleksiv.

 

Dvs. at hvis du skal bruge en masse bevidst energi i løbet af dagen på at rulle skuldrene tilbage, rette ryggen og undgå at skyde hovedet frem, så vil du sandsynlig have god gavn af øvelser, der stimulerer din hjernestamme.

 

Udover din kropsholdning har hjernestammen stor indflydelse på dine autonome funktioner.

 

Det betyder, at hvis du har udfordringer med forhøjet blodtryk, forhøjet hvilepuls, kolde hænder og fødder eller påvirket fordøjelse, og dette umiddelbart ikke er livsstils-betinget, så har du ligeledes også her sandsynligvis behov for stimulering af din hjernestamme.

 

Opdelingen af hjernestammen er relevant, når vi kigger på din muskel-aktivering af hhv. forside (”front line”) og bagside (bagkæde).

 

Mesencephalon og Medulla er medansvarlig for at du har tilstrækkelig med tonus = spænding i musklerne på kroppens forside.

 

Pons har derimod en del af ansvaret for at du kan bruge din bagkæde hensigtsmæssigt.

 

En af måderne vi undersøger de 3 områder på er via kranie-nerverne.

 

 

I Mesencephalon befinder nerverne, der har ansvaret for, at du kan skele, anvende dit samsyn samt se perifert.

 

Dette er relevant, da din evne til at fx at lave en foroverbøjning samt bruge dine mave-muskler hensigtsmæssigt hænger sammen med din evne til sat skele!

 

I Pons befinder kranienerve nr. 5 til 8 sig. Dette er nerverne, der har ansvaret for hhv.:

 

  • Din kæbe, bid og tænder.
  • Dit ansigts følesans og mimik.
  • At du kan kigge til siderne.
  • Din hørelse og balance.

 

Dvs. at din evne til fx at bruge dine baller, lænd, øvre ryg og andre muskler på kroppens bagside, bl.a. er afhængig af en optimal kæbe-funktion og en god balance!

 

I Medulla bor kranienerve nr. 10 til 12 sig. Disse nerver er hhv.:

 

  • Din vagus-nerve, der bl.a. har ansvaret for din synkefunktion og andre bevægelser i halsen, din vejrtrækning, dit hjerte og din fordøjelse.
  • Din tunge.
  • Musklerne på halsens forside og dit skulderåg.

 

Dette betyder bl.a. at du kan opleve genstridige nakke-problemer, hvis din tunge ikke befinder sig i en hensigtsmæssig hvile-position og/eller du har fordøjelses-problemer!

 

WAUW!

 

Som sædvanlig: Kroppen hænger sammen!

 

For at aktivere hjernestammen, er der nærmest uanede muligheder.

 

En global og overordnet aktivering er via refleksiv stabilitet.

Det er bl.a. dette vi tilstræber, når vi udfører asymmetrisk/ unilaterale øvelser.

Det er den side du ikke bevæger, der får aktiveret sin refleksive stabilitet under asymmetriske øvelser.

 

Det vil sige, at hvis du fx laver et one-arm skulderpres med venstre arm, så er det din højre refleksive stabilitet og dermed højre hjernestamme, der bliver aktiveret.

 

 

Vi kan også gå meget mere specifikt på de enkelte områder, og primært lave øvelser for hhv. forside og bagside og fx lave “hollow hold”, T2B, “superman” eller glute bridges.

 

Og vi kan nørde helt igennem og lave specifik aktivering af den enkelte kranie-nerve.

Se evt. introduktion til kranie-nerver

Dette er ofte yderst relevant efter et hovedtraume/hjernerystelse.

 

Disse øvelser er ofte øvelser for øjnene og for balancen/det indre øre samt øvelser for svælg, tunge og vejrtrækning.

 

Ved hjælp af specifik kranie-nerve aktivering kan vi ligeledes påvirke kroppens reaktioner mod hhv. øget spænding = øge det sympatiske nervesystem (”fight or flight”) eller mod at dæmpe spændingen = stimulere det parasympatiske nervesystem (”rest & digest”).

Det er oftest det parasympatiske nervesystem vi ønsker at stimulere ifm. skader.

Dette kan gøres vha. stimulering af følgende kranie-nerver:

 

  • Nr. 3 = skele.
  • Nr. 7 = mimik.  
  • Nr. 9 = smag på tungens bageste 1/3.
  • Nr. 10 = bevægelse i svælg, fx gurgle eller brumme.

Dvs. at man kan dæmpe kroppens spændingsniveau ved at lave skele-øvelser samtidig med man skærer ansigter, sutter på et bolsje og brummer en sang!

 

Lige hvad man har lyst til at gøre midt i metroen – men det virker!

 

Det er ikke altid, at hjernestammen har brug for aktivering. Indimellem har den brug for det modsatte – nemlig inhibering.

 

Dette er især i den akutte periode efter en hjernerystelse:

 

Efter en hjernerystelse sker der det at hjernen som helhed lukker ned og bliver mindre aktiv.

 

I det tilfælde forsøger Mesencephalon at hjælpe dig ved at være en lille flittig soldat, der prøver at kompensere for resten af hjernen.

I sig selv prisværdigt, men på sigt uhensigtsmæssigt, da Mesencephalon også har ansvaret for at modtage input fra lyd og lys.

Det betyder, at hvis Mesencephalon bliver ekstra aktiv i sit forsøg på at hjælpe resten af hjernen, vil den respondere med at blive sensitiv over for lyd og lys.

Derfor kan det være en god idé i den (sub)akutte fase efter en hjernerystelse, at forsøge at dæmpe Mesencephalon vha. solbriller og/eller ørepropper.

På sigt er dette dog ikke en løsning!

Der vil en aktivering af den øvrige hjerne derimod være. Således kan Mesencehalon også får lov til atter at finde sit normale aktivitets-niveau.

 

 

Jeg håber at ovenstående har gjort dig lidt klogere!

Såfremt du gerne vil have undersøgt din hjernestamme professionelt kan du bestille tid lige her

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement