Dig og din hjerne #7: Insula

“Sicilia insula est.”

Dette var den første linie jeg lærte i latin for ca. 100 år siden.

Såfremt du har været så velsignet også at have haft mødepligt til dette uddøde sprog, vil du måske kunne huske, at det betyder:

”Sicilien er en ø”.

Der skulle gå mange år, før jeg atter fik brug for at oversætte dette.

Insula er nemlig også en hjerne-struktur, der som en lille ø ligger dybt inde midt i hjernen.

 

Området spiller en meget stor rolle i vores følelsesliv samt ift. at kunne regulere vores homeostase – dvs. kroppens indre miljø. Dette beskrives som din “interoception”.

Det betyder, at jeg med det samme tænker, at vi skal have undersøgt din insula, når du fortæller mig om problemer som:

 

  • Fordøjelsesproblemer – herunder mavesyre og andre problemer med organerne. Det er faktisk således, at man har klarlagt det såkaldte ”gut homonculus” – det betyder hjernens kort over din tarm.  
  • Angst, depression, PTSD.
  • Manglende ejerskabsfølelse af egen krop. 
  • Spiseforstyrrelser.
  • Problemer med svimmelhed, transport-syge og andre vestibulære forstyrrelser.
  • Manglende respons på træning – især ift. cardio/konditionstræning.
  • Opmærksomheden på kroppens indre signaler er enten for dårlig eller for overdreven – du mærker alt eller ingenting.
  • Evnen til at vurdere smerte-intensitet.
  • Udfordringer med bækkenbunden – både hos kvinder og mænd.
  • Synke-problemer.
  • Problemer med at forstå og aflæse følelser – hos sig selv og andre. Det kan både komme til udtryk i at du udviser for lidt og for meget empati. Det kan være, at du oplever, at du er grådlabil eller griner på upassende tidspunkter, og hvor du ikke kan holde igen.

Vær obs på, at kroppen er kompleks! 


Vi kan naturligvis ikke tilskrive insula al skylden for psykiske problemstillinger, men det kan være en neurologisk brik i puslespillet, der kan forstærke effekten af terapi og evt. medicinsk behandling.

Vi stimulerer din insula bl.a. ved hjælp af 

  • Vestibulære øvelser. Fx“bounce” 
  • Forskellige øjen-øvelser, hvor du ”hopper” med dine øjne (saccader og anti-saccader).
  • Diverse vejrtræknings-øvelser. Fx Udspænding af mellemgulv
  • Koordinations-øvelser for tungen , hvis neurologiske repræsentation i hjernen er nabo til insula og derfor et meget stærkt redskab.
  • Bækkenbunds-øvelser – såvel knib som afspænding. 
  • Forskellige øvelser for din tunge
  • Direkte sensorisk stimulering af maven med varmepude, kompression (neopren-bælte), massage og/eller kinesiotape.
  • El-stimulering af det vestibulære system (bone conduction) og af vagus-nerven (TENS/Neuvana) samt vibration på tunge og tænder med el-tandbørste/Z-vibe
  • Desuden statisk arbejde med musklerne samt komplekse og symmetriske bevægelser.

Hvis du har mod på det, kan du på egen hånd vælge 2-3 stimuleringer ud, og udføre disse dagligt i en længere periode og registrere om du oplever en forskel i din dagligdag.

For en individuel undersøgelse og træningsplan kan du booke en konsultation hos Physical Movement

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement