Hvis man ikke lige ved det, er det ikke længere særlig nemt at få øje på det kejsersnit-ar vores atlet Sarah Lindasdatter fik, da hun fik sin søn for 3 år siden.
Udover det rent kosmetiske, er det min erfaring, at ar-væv – som I tidligere har fået at vide – er den største synder inden for kompensering.
Forestil dig, at din hud – dit “hylster” – svarer til et stort patchworktæppe.
Hvad sker der, hvis du påsyer én lap for stramt og for skævt? Det trækker også resten af tæppet skævt.
Det er det samme med din hud og vævslagene herunder.
Det betyder, at når der er spænding i vævet i et område, vil dette som det første gå ind og kompensere ved muskulære dysfunktioner. Det vil sige, at det kan forstærke dine weakpointers.
Desuden kan det trække så meget i vævslagene, at det nedsætter din bevægelighed over leddene.
Jeg har fx hjulpet mange klienter med bedre skuldermobilitet over hovedet ved at løsne op for 15-20 år gamle blindtarms-ar…
I Sarahs tilfælde kunne vi, for 1 måned siden konstatere, at hendes kejsersnit-ar gik ind og overdøvede signalerne til den bagerste del af hendes core.
Vi løsnede hendes ar med laserterapi og kinesiotape. Sarah har desuden været flittig med selv at mobilisere arret med olie.
I dag var Sarah forbi Physical Movement igen – og sikke en forskel!
Arret er ikke længere stramt, irriteret og bulent.
Vigtigst af alt: hun har atter fået fuld kontakt til sin kerne!
P.s. Billedet er gengivet med Sarahs tilladelse, og den pink kinesiotape på lårene er en helt anden historie.
