Funktionel neurologi – hvad er det og hvorledes kan vi aktivt anvende dette i din behandling?

Denne blog har 2 formål:

1) Uddybe hvad funktionel neurologi er for dig, der allerede er opstartet et forløb ved Physical Movement.

2) Give dig, der (endnu) ikke er klient hos Physical Movement en viden om, at årsagen til dine symptomer måske skal findes et andet sted end ude i din skulder, lænd eller hvor end i kroppen du oplever udfordringer.

Lad os komme i gang!

Neurologi er læren om nervesystemet.

Nervesystemet er dit ”software”. Altså den del af kroppen, der sørger for, at dit ”hardware” (muskler, led og knogler) fungerer optimalt.

Som i en computer, kan du have hardware, der på overfladen ”burde” virke perfekt.

Du kan bare stadig ikke få computeren til at tænde.

Eller den kører for langsomt.

Eller slukker af sig selv midt i et vigtigt projekt.

I kroppen kommer dette bl.a. til udtryk ved, at en MR-scanning eller anden billeddiagnostik ikke giver anledning til nogle bemærkninger fra speciallægerne.

Det kan være frustrerende, da du jo kan mærke, at noget ikke er som det skal være.

  • Du kan mærke, at du ikke performer optimalt.
  • Måske har du smerter.
  • Måske lider du af overdreven træthed.
  • Måske har du symptomer som svimmelhed og hovedpine.
  • Måske oplever du, at du meget nemt og hurtigt bliver overstimuleret af lyd, lys, lugte etc.

Scanningen kan bare ikke fortælle dig om årsagen til dette.

Ovenstående kan være tegn på, at du vil få mere ud af at fokusere på dit software end dit hardware.

Dette kan vi gøre gennem funktionel neurologi.

Gennem grundige undersøgelser og test, kan vi afklare, om der er områder af dine hjerne, der ikke fungerer helt optimalt.

Måske har områderne behov for stimulering/aktivering.

Måske har de brug for en pause og blive dæmpet/aflastet lidt.

Dette opstår ofte efter et hovedtraume, stress, uhensigtsmæssige bevægelsesstrategier og/eller langvarige smerter.

En tydelig ledetråd vil være smerter/skader udelukkende i den ene halvdel af kroppen.

En klassiker vil være, at du fortæller mig:

”Hvis bare min højre side af min krop var ligesom min venstre, ville jeg ikke have nogle problemer”.

Du vil ofte fortælle mig om gentagne forstuvninger af den samme ankel. Gener i samme sides knæ, hofte, lyske, lænd, skulder, nakke og ligeledes ofte hovedpine i samme side – tid med udstråling til øje og/eller øre.

En sådan historie vil få mig primært til at undersøge dig neurologisk frem for mekanisk.

En anden ting, der ofte vil komme meget tydeligt frem, vil være en såkaldt påvirket neurologisk gang, hvor symmetrien mellem skulderhøjde samt armsving vil være påvirket.

Ligeledes vil det ene ben ofte være enten udad- eller indadroteret. Endvidere kan man opleve et såkaldt ”boblehead”, hvor det er svært at gå uden at virrer med hovedet, fordi dit software ikke formår at stabilisere dit hoved.

Hjernen består af mange områder, men dem vi primært beskæftiger os med i funktionel neurologi er følgende:

Cerebellum:

Cerebellum er den latinske betegnelse for ”lillehjernen”.

Denne har ansvaret for at du kan koorinerere dine led og dermed dine bevægelser.

Det er dette område, der stimuleres, når du skal lære noget motorisk.

Samtidig er det det her, at din kropsholdning og muskeltonus kontrolleres.

Et for lavt blodtryk kan ligeledes skyldes forstyrrelser i cerebellum.

Brainstem:

Brainstem er det samme som din hjernestamme – altså overgangen mellem din hjerne og din rygmarv.

Denne kan bl.a. deles op i de 2 områder, ”pons” og ”medulla”. I disse områder befinder de 12 såkaldte kranienerver sig. Disse har bl.a. ansvaret for din ansigtsmimik, visse af dine øjenbevægelser, dit bid, din lugtesans, din tunges bevægelser, nogle af dine skuldre og nakke-muskler samt din hørenerve, der ligeledes er din balancenerve.

Endvidere befinder den vigtige vagus-nerve her. Denne er din ”fordøjelses-nerve”, og har desuden ansvaret for at sende nerveignaler til hjerte og lunger.

Se evt. følgende let-læselige artikel om Vagus: https://originalstrength.net/2015/12/14/captain-america-goes-vagus%E2%80%A8%E2%80%A8/

Brainstem er ligeledes med til at skabe muskulær kontakt til hhv. forsiden og og bagsiden af kroppen samt sørge for at dine autonome funktioner som blodtryk, puls og svedproduktion ikke “stikker af” og bliver uhensigtsmæssigt forhøjet.

Insula:

I insula lever en stor del af din personlighed. Det er dette område, der sørger for, at du har et realistisk billede af, hvem du er, og om du føler dig integreret og groundet i verden eller om du føler at du lever i en “osteklokke”.

Mennesker med et forstyrret kropsbillede – fx ved en spiseforstyrrelse, vil have en påvirket insula funktion.

Via grundige neurologiske undersøgelser, vil vi kortlægge, hvilket område, der enten arbejder for meget eller for lidt hos dig.

  • Hvis du fx har svært ved at bruge musklerne på bagsiden af din krop, kunne en mulig løsning være, at du aktivt bruger din mimik og øjenbevægelser samtidig med at du høre musik i det ene øre samt laver en one-legged bridge.
  • Det kan også være, at vi får dig til at gå i store 8-taller for at stimulere din cerellum, så du kommer til at koordinere dine led bedre.
  • Ved en påvirket fordøjelse og problemer med at bruge din skulder, kan det være, at du bliver sat til at gurgle vand før du laver one-arm skulderpres.
  • Hvis du fortæller mig, at du har problemer med at mærke sult og/eller mæthed, at du har en historie med en spiseforstyrrelse og/eller lettere depressioner, vil du sandsynligvis blive sat til at lægge med en varmedunk på din mave samtidige med at du laver relevante  vejrtræknings-øvelser.

Taget ud af sammenhængen, virker ovenstående som det rene Galamatias!

Det er det ikke.

Det er funktionel neurologi, hvor vi bruger din hjerne til at komme i mål med de udfordringer du oplever ude i kroppen.

Såfremt du har læst denne blog, og kan genkende dig selv på flere områder, vil jeg anbefale dig, at finde en behandler, der kan undersøge dig, og hjælpe dig i gang med relevante øvelser, der kan forbedre dit nervesystem.

Du er altid velkommen hos Physical Movement, hvor jeg anvender såvel Z-Health, Neurokinetic Therapy (NKT) samt Neuroseminar.

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement