HJERNERYSTELSE OG ANDRE HOVEDTRAUMER

Siden 2015 har jeg arbejdet med klienter, der har pådraget sig følgevirkninger efter et eller flere hovedtraumer, som fx hjernerystelse.

Det kan jeg godt forstå!

Der er aktuelt ingen officielle retningslinier for det danske sundhedspersonale ift. håndteringen af disse mennesker.

Det er et problem, da ca. 25.000 danskere hvert år pådrager sig en hjernerystelse.

 

Man er dog kommet så langt, at den standardiserede rådgivning ikke længere blot består af, at gå hjem og ligge for nedrullede gardiner og undgå skærme, indtil du har det bedre. 

En stor del af tilfældene kommer sig uden behandling, men 10-15 % af de ramte omlever fortsat symptomer 1 år efter traumet.

Disse symptomer omtales som ”postcommotionelt syndrom” (PCS).

Hos disse er der meget lille sandsynlighed for, at der vil opstå spontan bedring over tid.

Det er derimod nødvendigt med en aktiv og målrettet intervention.

Patient-gruppen kan opleves som uhyre vanskelig at standardisere, da der ikke ser ud til at være en tydelig sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden og summen af symptomer.

Et cykelstyrt uden hjelm kan for nogle være overstået efter få dage, mens andre oplever symptomer flere år efter, at de har slået hovedet let ind i en lavthængende hylde el.lign.

Til alt held, er der en blomstrende interesse og forskning inden for området, og vi ved mere og mere om, hvad der konkret sker ved en hjernerystelse.

Vi ved på nuværende tidspunkt, at vi kan gøre langt mere med en aktiv tilgang og specifik rehabilitering end ”blot” at lære at håndtere symptomerne og forvalte vores energi, hvilken er det tilbud langt de fleste oplever at få tilbudt gennem det offentlige sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsnet anerkender efterhånden også i langt højere grad, at du ikke behøver have været bevidsløs for at pådrage dig en hjernerystelse. Ligesom du faktisk ikke behøver at blive ramt i hovedet!

Vi ved også at en hjernerystelse i langt højere grad skyldes problemer med dit ”software” – altså hvordan og hvor godt du bruger din hjerne. Det betyder, at scanninger og anden billeddiagnostik som oftest ikke vil afsløre nogle skader, da disse udelukkende er et billede af dit ”hardware”.

For at forstå, hvorfor så mange mennesker bliver så påvirkede af en hjernerystelse, er det på sin plads med lidt basis neurologi og fysiologi: 

Din hjerne har overordnet brug for 2 ting for at holde sig i live:

1. Brændstof (”fuel”) = ilt (oxygen) og sukker (glukose).

2. Aktivering.

Du besidder 3 styresystemer, der hjælper dig med at fungere i verden

1. Det visuelle (synet).

2. Det vestibulære (balance-centret = kroppens GPS: ”I hvilken retning bevæger jeg mig?”).

3. Det proprioceptive (kroppens led-sans = dine kropsdeles stilling i rummet).

 

Herunder gør dit nervesystem 3 ting:

1. Modtager sensorisk input bl.a. fra de 3 styresystemer.

2. Fortolker inputtet.

3. Skaber et motorisk output = fx bevægelse, refleksiv stabilitet eller balance.

Såfremt et eller flere af dine styre-systemer er blevet påvirket af hovedtraumet, vil hele din neurologi blive påvirket!

Det svarer til at køre rundt i et nybygger-område med en GPS fra 2007, hvis linse tilmed er fedtet ind i leverpostej!

Det bliver ualmindelig svært at orientere sig, og resultatet bliver ofte svimmelhed, desorientering, en følelse af ikke at befinde sig vel i verden samt evt. smerter og andre fysiske symptomer som lys og lyd-følsomhed. 

Udover ovenstående vil en hjernerystelse medføre nedsat blodgennemstrømning til hjerne og nakke.

Desuden ofte hormonelle påvirkninger samt den såkaldte energi-krise med nedsat energi-produktion.

De mest rapportede symptomer efter en hjernerystelse er som følger:

Fysiske dysfunktioner: Kognitive dysfunktioner: Følelsesmæssige dysfunktioner:
* Syn
* Hovedpine
* Svimmelhed
* Kvalme
* Lysfølsomhed
* Tinnitus
* Balance forstyrrelser
* Påvirket læse-evne
* Påvirket søvn
* Nedsat evne til at multi-taske
* Opmærksomheds forstyrrelser
* Koncentrationsbesvær
* Nedsat korttids hukommelse
* Neurologisk udtrætning 
* Humørsvingninger
* Følelse af isolation
* Mistet glæde
* Hyperaktivitet
* Apatisk, nedsat motivation
* Depression
* Angst
* Ændring af personlighed
* Tab af libido

 

Ift. rehabilitering efter hjernerystelse er det min erfaring, at følgende bør tilgodeses:

  • Alle kroppens systemer bør eksamineres – herunder syn og balancecenter.
  • Der bør som noget af det første sættes ind med relevante vejrtræknings-øvelser og lymfe-teknikker for at optimere blodgennemstrømning og iltforsyning til hjerne og nakke.
  • Forbedring af energi stofskiftet i form af relevante kosttilskud og nærringsstoffer.
  • Individuelt tilpassede øvelser for påvirkede områder af hjerne og kranie-nerver.
  • Individuelt tilpasset træning/bevægelse.

Til aller sidst: Er du en af de 25.000, der hvert år bliver ramt af hjernerystelse, så fat mod! 

Du er ikke gået i stykker, og du kan få det bedre!

Det kræver dog en aktiv indsats fra dig under sundhedsfaglig supervision.

Tøv ikke med at bede om hjælp.

Jo før du kommer i gang med din rehabilitering jo bedre.

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev fra Physical Movement