Din rygmarv er en del af din hjerne og tilsammen udgør de dit centralnerveystem.
Rygmarven afgiver de perifere nerver til bl.a. muskler, og modtager nerver fra hud, led og muskler.
Se evt. Blog #2: Perifere nerver
Du har sandsynligvis en problemstilling omkring rygmaven, hvis du oplever bilaterale problemer = både i højre og venstre side.
Det kan fx være:
- Smerter og/eller svaghed i begge hofter eller skuldre.
- Problemer med kontrol og styrke over greb.
- Forstyrret følesans, fx prikken/stikken/summen.
- Balance problemer.
Påvirkning af rygmarven kan skyldes en række forskellige årsager:
- Skader på discus skiver (stødpuderne mellem ryghvirvlerne). Herunder arvæv efter operation på skiverne.
- Piskesmæld (eller: ”Whiplash Associated Dissorder”, WAD, som det så fint hedder med WHO’s diagnose-term).
- Hovedtraumer, herunder hjernerystelse.
- Udfordringer med organer, herunder galdesten, blærebetændelse, blindtarm etc.
- ”Spinal stenose”, der er en forsnævring af rygmarvskanal som rygmarven løber igennem.
Ved ovenstående har vi en lang række muligheder ift. behandling.
- Vejrtrækning.
- Aktiv mobilisering og koordination af rygsøjlen.
- Kranie-mobilisering.
- Nerve-mobilisering af perifere nerver samt kranie-nerver.
- Inddragelse af bækkenbund og kæbe.
- Stimulering af de dybe sene-reflekser (dem du kender fra læge-tjek).
- Lodrette øjen-bevægelser.
- Lodrette vestibulære øvelser.
- Balance-træning.
- Stimulering af sensoriske receptorer.
- Stimulering af lymfesystemet.
- Refleksiv stabilisering herunder asymmetrisk/unilateral træning.
Der er altså en lang række andre tiltag end bagoverbøjninger og ”sug navlen ind”øvelser – og i ekstreme tilfælde operation – hvis du har problemer med ovenstående.
En af mine absolutte favoritter er ”cogs” (”tandhjul”), hvor du både mobilisere og koordinerer din rygsøjle og rygmarv i sin fulde udstrækning: Cogs
