Vi er nået til det sidste område i kortlægningen af ”dig og din hjerne”: Occipital-lappen – eller ”nakke-lappen” på dansk.
Occipital-lappen er den bagerste del af storhjernen, og indeholder bl.a. synsområderne.
De forskellige synsområder har ansvaret for forskellig behandling af de visuelle input som:
- Evnen til at adskille farver, lys, orientering af linier og former.
- Opfatte bevægelse.
Ved en påvirket Occiptal-lap vil du ofte fortælle om, at du har symptomer som:
- Nedsat perifert syn.
- Nedsat dybdesyn.
- Har ”fluer” for øjnene.
- Nedsat hånd/øje koordination = griber og kaster ikke særlig godt.
- Farveblind.
- Problemer med at kigge på ting, der bevæger sig.
Occipital-lappen samarbejder tæt med hhv. din Temporalis og din Parietal-lap ift. dit syn.
Temporalis fortæller dig ”hvad er det?” mens Parietal fortæller dig ”hvor er den?”.
Dvs. at din Occipital-lap modtager det visuelle input gennem dine øjne, hvorfra informationen bliver sendt vider til hhv. din Temporalis, der fortæller dig, at det ern en gul tennisbold, der if. din Parietal nærmer sig dit ansigt.
Denne proces giver dig en forståelse af den verden, der omgiver dig.
Når vi skal undersøge din Occipital-lap vil vi teste dit syn ift.:
- Dine synsområder.
- Hvor tydeligt du ser.
- Din evne til at skifte fokus mellem tæt på og længere væk.
- Din evne til at fastholde orientering af linier i forskellige retninger.
Vi kan bl.a. stimulere din Occipital-lap ved hjælp af:
- Øvelser for dit perifere syn.
- ”Multi-size font” kortet: Z-Health Multi Size Font
- “Infinity walk”
- Anvendelse af briller med farvet glas.
- Hånd-øje og fod-øje koordination
- Specifikke øjen-bevægelser herunder forskellige visuelle kort med forskellige figurer.
- Hurtige og langsomme smooth pursuits = visuel tracking.
- Lys i øjnene.
- Kaste og gribe bolde i forskellige størrelser og med forskelligt fokus.
- Forskellige former for lys og farve stimulering.
- Vestibulære øvelser kombineret med bevægelse.
- Optokinetic drum – anvend så stor en skærm som muligt.