Det er ved at være længe siden I har fået cases fra klinikken.
I dag har været endnu en god dag med 5 flittige klienter, der alle har oplevet fremragende fremgang pga.:
? Høj aktiv compliance fra deres side (læs: de har lavet deres hjemmearbejde).
? Faglig viden og diagnosticering fra min side.
?? Og deraf et godt samarbejde ift. deres fælles målsætninger om symptom-frihed og bedre ydeevne.
Her er deres historier:
1️⃣ Mand 44 år. 2. konsultation.
Smerter i højre side af lænd, lyske og baglår siden 2011.Diagnosticeret med 2 prolapser i lænd.
Har i de sidste 7 år ikke haft mulighed for at opretholde det højre fysiske aktivitets-niveau, der altid har været en fast bestandel af hans liv og identitet.
Det viser sig, at han blev opereret for blindtarmsbetændelse for 20 år siden. Dette har efterladt et dybt ar i højre side af maven.
Gennem muskeltest blev det hurtigt klart, at han har en nedsat aktivering af musklerne i højre side af lænd, mave og hofte bl.a. pga. det gamle ar.
Desuden har han ved en stående foroverbøjning en afstand til gulv fra fingerspids på 35 cm.
I de sidste 2 uger har han været yderst flittig med ar-mobilisering samt aktivering af de højresidige muskler, motorisk kontrol af runding af lænd samt øvelser for refleksiv stabilitet over højre bagkæde.
D.d. møder han op uden smerter i lænd eller baglår samt en finger-gulv-afstand, der har forbedret sig fra 35 til 20 cm.!
Han oplever fortsat lettere gener i højre lyske.
Gennem muskel-test finder vi, at han bruger denne til at kompenserer for sine dybe skrå mavemuskler.
Som lektier får han øvelser for dette, og sendes på weekend med besked om, at det er fuldt ud realistisk, at han vil kunne komme i gang med at løbe igen i løbet af foråret. For første gang i 7 år.
2️⃣ Kvinde 28 år. Overrevet og rekonstrueret ACL (korsbånd) for 9 uger siden.
Genoptræning med fokus på fuld knæ-flexion (bøjning) samt dialog med ort.kirurg.
3️⃣ Kvinde 29 år. Mange-årige problemer i lænd i form af smerter og låsninger.
Kan aktuelt træne CrossFit samt passe sit arbejde som sygeplejerske.
Vi arbejder med koordinering og kontrol af rygsøjle og nervesystem ved hjælp af vejrtrækning mhp. kontrol og mobilitet af hofter under squat.
Husk, at oplever du udfordringer i både højre og venstre side, er sandsynligheden for, at problematikken skal spores tilbage til din rygsøjle og core, langt overskyggende.
Vi finder dog også, at hendes lyske kompenserer for begge baglår som følge af en gammel knæ-skade.
Vi abejder desuden med hendes såkaldte “rib-flare” = nederste ribben har løftet sig pga. lav fyring til skrå mavemuskler og “engle-vinger”.
Hun får lektier for i form af vejrtræknings-øvelser; core kombineret med skulder-mobilitet samt afbalancering mellem hoftens for- og bagside.
4️⃣ Kvinde 29 år. Henvender sig med gener i højre side af lænd og problemer med venstre knæ og ankel.
Problemerne er opstået som en konsekvens af væske i venstre mellemøre for 3 måneder siden efter badeferie.
Dette har gjort det vanskeligt for hende at balancere og koordinere leddene på venstre side af kroppen samt stabilisere musklerne på højre bagkæde.
Nervesystemet er arrangeret således, at når du koordinerer leddene på venstre side af kroppen, foregår dette i et loop med din højre bagkæde.
Derfor er asymmetrisk træning så vanvittig effektivt!
Se evt. http://zhealtheducation.com/episode-101-the-symmetry-mistake/
Vi afprøver stimulering af kanalerne i venstre mellemøre ved hjælp af såvel musik samt “VOR”-øvelsen som mange af jer kender.
Dette giver øjeblikkelig bedre muskel-aktivitet over højre bagkæde samt bedre koordinering over leddene på venstre side.
Lektierne består af stimulering af kanalerne i venstre mellemøre gennem VOR og kompleks koordinering af venstre fod.
Desuden mobilisering af højre bækkenled samt asymmetrisk styrketræning.
5️⃣ Kvinde 59 år. 3. konsultation.Henvender sig med snurren i venstre hånd og fod samt over venstre side af ansigt og en generel følelse af at venstre side er anderledes fra isse til fod.
Desuden ”bursit” (irriteret slimsæk) i højre hofte.
Har været igennem utallige billeddiagnostiske undersøgelser samt speciallæger
og clearet for alt strukturelt.
Det viste sig under den grundige historie-optag, vi altid foretager under første konsultation, at klienten er dobbeltsidig hornhinde-transplanteret umiddelbart før symptom-debut.
Der er ingen genoptræning lavet for dette.
Såfremt du oplever udfordringer i ét af kroppens 3 styresystemer, vil dette have en såvel lokal som global betydning ift. integrationen med de øvrige systemer.
Disse systemer er:
?Det visuelle (dine øjne)
??Det vestibulære (det indre øre)
?? Det proprioceptive (muskler og led).
Ved hjælp af daglige øvelser for det visuelle og vestibulære system de sidste 6 uger, oplever klienten aktuelt udelukkende en rest af føleforstyrrelser i venstre side af ansigt samt let irritation højre hofte.
Fremadrettet arbejder hun videre med nerve-mobilisering af ansigtsnerven samt øvelser for den muskulære ubalance over højre hofte.
?? Den anvendte behandling er et skræddersyet mix af:
?Z-Health
?Neurokinetic Therapy (NKT)
?Selective Functional Movement Assessment (SFMA)
?Anatomy in Motion (AiM)
?Min fysioterapeutiske grunduddannelse
?Vigtigst af alt: En god portion sund fornuft! ?
Er der noget at sige til, at jeg elsker mit job?!!
Såfremt du tænker, at du ville have værdi af ovenstående behandlings-tilgang, skal du være velkommen til at booke en tid via: https://physical-movement.dk/booking/